25. Februar 2021, Hanne Lund-Johansen
Når foråret kommer og dagene bliver længere og lysere, så får jeg en trang til at omgive mig med pastelfarver. Gerne i lidt støvede nuancer. Se flere fede forårs farvekombinationer her.
Vi har lige fået lavet en ny farve i det populære gavepapir lavet i 100% genbrugspapir på en dansk fabrik: en støvet lyserød, som kan bruges til både store og små piger – og måske til mænd, som ikke er alt for farveforskrækkede. Ved at skifte mellem forskelligt gavebånd, kan du ”styre” gavepapiret i forskellige retninger:
Det sarte gule silkebånd giver et yndigt og feminint udtryk, som både går til barnedåben, konfirmanten og gaven til mors dag.
Mørke nuancer som f.eks. flax cordel her i blå nuancer giver den lyserøde lidt modspil, og gør indpakningen mere rå.
For det mere naturlige og miljøbevidste look er det oplagt at kombinere det lyserøde papir med en naturfarvet snor som denne. Spice evt. indpakningen op med en fin tørret blomst eller logotape.
Ønsker man et mere detaljeret look er er vores stribede papir i lys lilla og genbrugspapir sagen. Det kan enten styles tone i tone med lilla silkebånd eller mere moderne med en isblå nuance.
Det støvede blå gavepapir er også en farve, som kan bruges til alle, og for mig er det en rigtig sommerfarve som minder mig om stranden med tang og skaller fra blåmuslinger. Sat sammen med hvidt silkebånd og måske stylet med en lille blomst bliver det ikke mere sommerligt.
Karl Lund Papir Engros A/S
Alt i emballage og indpakning
Ryesgade 19-21 2200 København N
+45 35 35 46 66
kl@karllund.dk
CVR 85572210