Papir med logotryk

Brug din emballage som reklamesøjle og gør dit logo og navn synligt for så mange som muligt.

 

Indpakningen er den halve fornøjelse, når man modtager en buket, en gave eller en lækker sandwich. Der er mange muligheder for at få lavet papir med tryk.

Blomsterpapir med tryk

Når du har lavet den flotteste blomsterbuket i smukke farver, er det vigtigt at indpakningen passer til indholdet, så både giveren og modtageren allerede fra starten bliver glade og forventningsfulde. Vi laver blomsterpapir med logo tryk i både ruller og ark. Udgangspunktet er enten hvidt eller brunt blomsterpapir, og så kan vi trykke alle pantone farver både på for- og bagside. Vi laver minimum 20 ruller eller 20 pakker i ark, hvis der skal logotryk på, og vi kan lave den størrelse, som du ønsker.

Blomsterpapir er som regel i tykkelsen 45 eller 50 gram pr. m2, så det ikke er for kraftigt at pakke buketterne ind i, men hvis du ønsker en kraftigere kvalitet, kan det sagtens lade sig gøre.

Vi har også et stort udvalg af ensfarvet eller mønsteret blomsterpapir. Se vores udvalg af blomsterpapir i ruller her og i ark her.

Indpakningspapir med tryk

Det er ikke kun blomster, som fortjener en smuk indpakning – det gør gaver, kager og delikatesser også, og så er det oplagt at få dit logo trykt på. Vi laver papir med logotryk i mange kvaliteter og størrelser, og så trykker vi dit logo på i netop dine farver. Hvis du ikke vil have logo på men bare ønsker gavepapir en speciel farve, så er det intet problem. Du er også velkommen til at få lavet flere af vores mønstre i egne farver.

Sandwichpapir med tryk

Indpakningspapir til sandwich eller ost skal have en fedt tæt overflade, så det holder på saftigheden, og det er kun muligt at trykke på ydersiden af papiret, så trykket ikke kommer i kontakt med fødevarerne. Vi kan trykke på greaseproof sandwichpapir, ostepapir og foliepapir. Minimum er 300 kg og det er mest almindeligt, at få det lavet i ark til at lægge på disken, så varen hurtigt kan pakkes ind. Men hvis du ønsker papir med logotryk i ruller er det også en mulighed.

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker papir med tryk?

Send en mail til os på kl@karllund.dk med dit logo, farver og angivelse af ønsket papirkvalitet, størrelse på ruller eller ark samt mængder. Så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud.

Ring endelig til os på tlf. 35 35 46 66, hvis du har spørgsmål.