Papirsposer uden hank med logotryk

Efter den nye lov ang. poser med hank trådte i kraft d. 1. januar 2021, er det oplagt at anvende alternativer, som papirposer uden hank.

 

Papirsposer uden hank med logotryk.

Efter 1. januar 2021 er det blevet lovpligtigt at opkræve betaling på minimum kr. 4,- når du udleverer en pose med hank i din butik. Hvis du stadigvæk ønsker at give dine kunder en god oplevelse, når de handler hos dig og give dem en pose uden at kræve betaling for den, så kan løsningen være at forære dem en pose uden hank. Poser uden hank må nemlig gerne udleveres gratis. Papirsposer uden hank er desuden afgiftsfri, og dermed meget billigere end papir poser med hank.

Poser med logotryk giver en god reklame i bybilledet, og de bliver ofte brugt flere gange, hvis du får lavet et flot logotryk på.

Papirposer med tryk

Papirsposerne med klodsbund uden hank laver vi med logotryk helt ned til 3.000 stk afhængig af størrelsen. Send en mail til os på kl@karllund.dk med dit logo og angivelse af:

  • Størrelse på posen
  • Antal (minimum er 3 - 5.000 stk afhængig af størrelsen)
  • Papirfarve og tryk farve

I amerikanske film bærer de altid indkøbsposerne i favnen, fordi de ikke har hank – men det er også muligt at folde papirposen foroven og evt. lukke posen med en etiket. På denne måde skaber man en form for håndtag.

Flade papirsposer med tryk

Søger du en flad brun eller hvid papirspose med dit eget logo på, så er det muligt ved minimum 10.000 stk. De flade papirposer kaldes også gartnerposer, brødposer, bagerposer, postkortposer, sandwichposer, kartoffelposer, ærteposer eller gaveposer – kært barn har mange navne. Men uanset hvad du bruger papir poserne til, så giver det altid en ekstra reklame og branding, hvis du har dit navn på posen.

Igen gælder det, at vi skal bruge oplysninger om størrelse, antal, antal farver på trykket på mail: kl@karllund.dk for at kunne give en pris.

Kaffe eller teposer med tryk

Vores kaffeposer eller teposer har som udgangspunkt en hvid eller brun yderside, og er foret med et hvidt fedttæt lag papir på indersiden. Kaffeposerne kan også laves med logotryk i alle farver – også med 100% farvedækning, så de får sit helt eget udtryk. Minimum er 10.000 stk pr. størrelse, hvis du vil have dit eget tryk på dine kaffeposer. Dejlig nyristet kaffe eller lækker te i en velduftende kvalitet kommer mere til sin ret i en flot pose med logo på.

Alternativ til logotrykte poser

Udfordringen ved at få logo tryk på papirposer er oftest den krævede minimumsmængde. Hvis du synes 10.000 papirposer med tryk er for mange, så har poser af papir den fordel, at man nemt kan stemple på dem eller sætte en etiket på. Så kan du nøjes med at købe enkelte pakker af standard papirposer, og så få lavet dit eget logostempel her.

Det ser også flot ud, hvis du lukker papirposen med en etiket med dit eget logo på som alternativ til en hank. Hvis du vil vide mere om logoetiketter, så læs her.

Ring endelig til os på tlf. 35 35 46 66, hvis du har spørgsmål.

 

Ønsker du logotryk på papirbæreposer med hank? Se mere her